Alle har ret til sjovere arbejdsliv

Vores nye medlemsvirksomhed Heart Company har besluttet at give lokale virksomheder en gratis gave, for at sætte fut i arbejdsglæde og trivsel blandt både medarbejdere og ledelse.

Først på sommeren kom det frem, at man på The Ohio State University har dokumenteret at chefer, der spreder humør på arbejdspladserne om morgenen, gør medarbejdere glade og mere arbejdsomme hele dagen, og det smitter helt kontant af på bundlinjen.

Det hænger selvfølgelig sammen med at trivslen øges og derfor bliver alle mere effektive og har mindre fravær.

”Stress er en af topscorerne på listen over årsager til danskernes sygefravær, men det kan der gøres noget ved, hvis både ledelse og medarbejdere vil involvere sig i at skabe forandringer i kulturen og kommunikationen på arbejdspladsen” siger de to indehavere af firmaet HeartCompany i Middelfart, Annette Bøgstrup og Anette Christensen.

De vil nu gøre en målrettet indsats for at booste humor og trivsel ved at tilbyde gratis inspirationsoplæg til interesserede lokale virksomheder og håber på den måde også at gi’ et lille morsomt bidrag til at modvirke finanskrisen. 

Dupont og Dupond

Annette og Anette lyder også tilnavnene Dupont og Dupond, og selvom de påpeger, at de er langt mindre kiksede og uheldige end de to bowlerklædte betjente fra Tintins univers, indrømmer de gerne at de kvajer sig indimellem. ”Hvis du aldrig laver fejl, er det nok fordi du aldrig kaster dig ud i noget nyt og uprøvet, og det er uheldigt for både dig selv og din arbejdsplads, hvis du ikke tør det. Vi ser det som en forpligtelse at ”bomme” i et vist omfang, og frem for alt at dele sine bommerter. Så kan flere både lære og grine af dem” fortæller den ene Annette, som i øvrigt mener, at en humoristisk, anerkendende og tillidsfuld virksomhedskultur er guld værd. ”Når det er ”lovligt” at kvaje sig falder fejl-frekvensen faktisk, og medarbejderne får mindre lyst til at søge væk. Det betaler sig!”

”Hellere dø af grin end af stress”

Der er mange flere elementer i spil, når HeartCompany til hverdag rykker ud og hjælper med at styrke trivslen i virksomhederne. ”Lederne spidser øren, når vi snakker om stress-problematikken, som trods flere store kampagner stadig er en tikkende bombe under vikarbudgetterne, og mange ledere er meget berørte over de personlige konsekvenser, det har for en medarbejder, der sygemeldes med stress. Vores budskab er, at man skal rundt om mange forskellige faktorer, hvis indsatsen mod stress og dårlig trivsel skal lykkes. Men en af vores pointer er, at det sagtens kan nytte at starte med små skridt” siger den anden Anette.

Det er derfor de nu tilbyder at komme forbi og inspirere medarbejdere og ledere til flere grin og større arbejdsglæde – uden at det koster noget. De har simpelthen lavet et ”Heartwork Mini-Boost”, som er et tankevækkende, seriøst og humoristisk oplæg på en halv times tid med titlen ”Hellere dø af grin end af stress” Det indeholder både vidensdeling og opfordring til refleksion og handling, men mere vil de to inspiratorer ikke løfte sløret for her.

 

”Først til mølle ...”

Tilbuddet gælder kun kort tid, så det er en god ide at skynde sig, hvis man vil sikre sin virksomhed et gratis indslag på f.eks. et personalemøde e.l.

Der er mere information på HeartCompanys hjemmeside www.heartcompany.dk og på facebook, men man kan også henvende sig direkte til Annette og Anette og forhøre sig om mulighederne.

FAKTA:

HeartCompany, som har adresse i Middelfart, tilbyder inspiration, facilitering og sparring til ledere og medarbejdere i omstillingsparate private og offentlige virksomheder samt til private.

Firmaet bygger på empowerment, anerkendelse, ordentlighed og humor, og er specialister i trivselsoptimering. 

Kontaktoplysninger:

HeartCompany, Drosselvej 20, 5500 Middelfart.

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Tlf. 51 19 59 55 / 51 19 59 56

www.heartcompany.dk                                

 

 

 

 

 

 

 

 

 


                

 

 

 
Nyheder
Donation 2012

Uddeling af midler til velgørenhed

Læs mere...
 
Netværksdag

Tirsdag den 27. marts 2012 inviterer VirksomhedsNetværket alle medlemmer, samarbejdspartnere m.v. til NETVÆRKSDAG på Godset, Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding

Læs mere...
 
csr_logo

workintune

co2neutralt-2