JOBDATING I HADERSLEV DEN 26. APRIL 2007
Torsdag den 26. april 2007 afholdt VirksomhedsNetværket Jobdating i Haderslev Idrætscenter. Det var netværkets 5. arrangement af denne art.
I alt havde 14 virksomheder taget imod invitationen, og de medbragte mere end 100 ledige stillinger indenfor forskellige brancher. Der var også 4 uddannelsesudbydere repræsenteret.
Allerede 20 minutter inden arrangementet officielt åbnede var de første jobsøgere mødt op, og i løbet af formiddagen besøgte godt 300 jobsøgere arrangementet. Som det fremgår af nedenstående billeder blev det til mange gode kontakter mellem virksomheder og jobsøgere.

I forbindelse med arrangementet kom kampagnebussen fra Mission Integration på besøg. I bussen var der mulighed for, at møde nogle af de unge man har kunnet følge i TV-udsendelserne på DR2. I bussen kunne man desuden få hjælp til udarbejdelse af CV´er.

