Indlæg for repræsentanter fra delstatsregeringen i Schlezwig-Holstein og Region Syddanmark
Onsdag den 28. februar 2007 deltog VirksomhedsNetværket som oplægsholder i forbindelse med en to-dages konference der blev holdt på Hotel Koldingfjord. Oplægget blev holdt i forbindelse med et møde på Quilts of Denmark i Vamdrup, hvor deltagerne på konferencen var på besøg.
Deltagerne i konferencen var repræsentanter fra Beskæftigelsesregion Syddanmark og fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein, det tyske LO, Bundesagentur für Arbeit Flensburg m.fl. På mødet skulle deltagerne høre indlæg om virksomheden Quilts of Denmark og VirksomhedsNetværket.
Oplæggene skulle give deltagerne inspiration til, hvordan samarbejdet mellem Region Syddanmark og Region Norddeutschland kunne blive tættere.

