Stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er en hyggig årsag til sygefravær, men heldigvis findes der enkle metoder til at få en konstruktiv dialog om stressen og det dårlige arbejdsmiljø på arbejdspladsen. 

Alle på arbejdspladsen kan være med til at forebygge stress med nogle enkle retningslinjer i hverdagen.

VirksomhedsNetværket har udviklet et enkelt værktøj til implementering af disse enkle retningslinjer.

Arbejdsrelateret stress kan være ødelægge arbejdsglæden hos de fleste. Heldigvis er der hjælp at hente blandt kollegaer og ledere, som kan gøre meget for at komme stress i forkøbet.

Her er 6 enkle retningslinjer, også kaldet De 6 Guldkorn, som du kan tage med dig på jobbet uanset om du er leder eller medarbejder.

1. Meningsfyldte opgaver
Engagement hos den enkelte medarbejder er vigtigt og har en positiv effekt på stress. Derfor skal alle på arbejdspladsen kunne mærke, at der er et formål med de, de laver, og at de har indflydelse på det samlede produkt.

2. Alle skal have indflydelse
Det er motiverende for ledere og medarbejdere at mærke, at de har indflydelse og bliver hørt. Alle på arbejdspladsen bør være opmærksomme på at inddrage hinanden, så alle oplever at få indflydelse på beslutninger om, hvem der skal lave hvad og hvor meget.

3. Forudsigelighed i hverdagen
For at trives bør medarbejderne have de store linjer fastlagt. Ledelsen bør være opmærksom på, at alle ansatte får de relevante oplysniniger på de rigtige tidspunkter, så der ikke opstår stressende forvirring eller myter om fremtiden.  

4. Støt hinanden - vis omsorg
Fællesskabsfølelsen kan afhjælpe stress. Man kommer hurtigere til at føle sig presset, hvis man står alene med en svær opgave, eller bliver syg eller oplever andre personlige problemer. Derfor er det vigtigt, at man prøver at give hinaden støtte og omsorg, og viser, at man bekymrer sig for hinanden. Det vil være med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen, det får medarbejderne til at trives, og samtidig falder sygefraværet.

5. Ros, anerkendelse og belønning
Anerkendelse for den indsats man yder, forfremmelse og enhver form for ros eller belønning har en positiv effekt på medarbejdernes og ledernes trivsel og stress. Det kan være alt fra en rosende bemærkning om en kollegas indsats, et klap på skulderen, et smil eller noget så konkret som en lønstigning eller avancement.

6. Passende krav
Det er helt afgørende for medarbejdernes trivsel og stress, at de opgaver de bliver stillet er passende i forhold til deres kompetencer og muligheder for at løse opgaven. Det kan væres stressende at have for meget at lave, men det modsatte kan også være tilfældet. Man skal som medarbejder og leder opleve at de krav der stilles er passende og rimelige.

 

 

Med disse 6 enkel retningslinjer har man en let tilgang til at øge trivslen og mindske stressen på sin arbejdsplads.

VirksomhedsNetværket har udviklet et enkelte dialogværktøj som kan anvendes til at sætte fokus på disse 6 retningslinjer. Værktøjet kan hjælpe med til, at et opbygges en dialog om, hvad man konkret kan gøre i dagligdagen for, at de 6 retningslinjer bliver brugt i hverdagen.

 

 

 

 
Nyheder
LEAN

LEAN og Forandringsledelse

Læs mere...
 
Donation 2012

Uddeling af midler til velgørenhed

Læs mere...
 
Netværksdag

Tirsdag den 27. marts 2012 inviterer VirksomhedsNetværket alle medlemmer, samarbejdspartnere m.v. til NETVÆRKSDAG på Godset, Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding

Læs mere...
 

workintune

co2neutralt-2