seneste nyt.

Slip af med rodet i entréen

Slip af med rodet i entréen

fds3

Entréen er oftest et af de mindste rum i boligen (hvis ikke dét mindste rum), men det er et rum, hvor der skal være plads til en del. Det kan godt være, at det sjældent er nødvendigt med møbler i entréen, men derfor kan der stadig hurtigt opstå pladsmangel. Undersøgelser viser, at vi hver især i gennemsnit har cirka 12 par sko. Hvis man ganger det op med antallet af personer i hjemmet og lægger et par ekstra par sko til de kvindelige beboere, så kan det hurtigt blive en del, der skal gøres plads til. Derfor er det vigtigt at have en god opbevaringsplads i entréen. Entréen kan meget nemt virke proppet, og eftersom der sjældent er plads til det helt store, kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal få mere opbevaringsplads derind.

Er du træt af, at din entré er rodet og uoverskuelig?

De fleste opbevarer ikke alle deres sko eller alle deres jakker i entréen. De lader kun det mest nødvendige hænge fremme og gemmer resten væk i soveværelset i skabe og lignende. På trods af dette kan det blive svært at få plads til selv de mest brugte jakker og sko i entréen. Derudover skal der jo også gerne være et par frie knager og fri skoplads til eventuelle gæster. Er du en af dem, der har en rodet entré? For at undgå rod er det vigtigt at finde en smart måde at få opbevaret dine ting. Det kan være ganske smart med reoler eller skabe i entréen, men igen opstår problemet med den manglende plads.

Eftersom entréen oftest rummer få kvadratmeter, er det bedre at tænke i opbevaringsmuligheder, der ikke tager en bid af den i forvejen sparsomme gulvplads. Entréen er ikke umiddelbart et rum, man betragter som vigtigt, hvis man ser på boligen i sin helhed. Det er dog det første rum, man ser, når man træder ind i boligen, og det er entréen, der giver udefrakommende det første indtryk af din bolig. Derfor er det ærgerligt, hvis entréen er fyldt med rod og så proppet med jakker, sko og andet, at man næsten får klaustrofobi af at befinde sig i den.

Med hylder kan du bedre udnytte pladsen i din entré

En mulighed for opbevaringsplads, der ikke stjæler gulvplads, er hylder. Med hylder frem for skabe eller reoler får du langt mere luft ind i entréen. De såkaldte hattehylder er eksempelvis en god mulighed for mere opbevaringsplads. Og så skal de ikke nødvendigvis bruges til hatte. Du kan også sagtens sætte sko på hylderne, lægge cykelhjelme eller små kasser med vanter og andet småt overtøj. Så er tingene lige ved hånden, når du skal ud af døren og af sted, og du skal ikke længere rode dynger af tøj igennem for at finde din jakke. En ryddelig entré giver et generelt bedre indtryk af dit hjem, og det vil også give dig selv en bedre følelse i maven, hver gang du træder ind af din hoveddør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *